[Case] Nu kan vi ikke længere løbe fra udfordringerne

Pernille Hjortkjær

Hvordan tackler du forandringerne, når virksomheden pludselig vokser fra 8 til 18 mand, når krisestemningen bliver til vækstmuligheder, og din ledelsesopgave ændrer sig markant?

Flemming Hedegaard, direktør i rådgivningsvirksomheden Byggeri & Teknik, fortæller i et interview, hvorfor han valgte PE3A BusinessAntropologi til at skabe et stærkt fundament for fremtiden.

Når krisestemning bliver til nye muligheder

Flemming Hedegaard om den opgave PE3A BusinessAntropologi har løst for Byggeri og Teknik

Flemming Hedegård
Direktør i Byggeri & Teknik

Da finanskrisen rullede over landet i 2008 ramte den landbruget hårdt, og det smittede uundgåeligt af på de mange virksomheder, der lever af at sælge viden og rådgivning til landmændene. En af de virksomheder er Byggeri & Teknik, der fra kontoret i Herning hjælper landmænd med store byggeprojekter.

Det var faktisk så alvorligt i Byggeri & Teknik, at en lukning truede i horisonten, fortæller direktør Flemming Hedegaard:

”Vi er faktisk gået fra at være i krisestemning, hvor vi talte om at lukke helt ned til nu, hvor vi pludselig skal til at skabe et stærkt fundament for vores vækst. Det er en stor kontrast.”

For der er sket meget i Byggeri & Teknik de sidste år, hvor stemningen er begyndt at vende igen:

”Vi er vokset helt vildt hurtigt. Vi er jo gået fra at være 8 til at være 18 mand her på kontoret. Altså, på bare halvandet år. Det betyder jo, at min ledelsesopgave har ændret sig markant.”

Flemming Hedegaard var derfor klar over, at han skulle have ekstern hjælp til sine ledelsesudfordringer:

”På den ene side var vi presset til at tage fat om roden ved vores udfordringer. På den anden side havde vi for første gang i lang tid overskuddet til at gøre noget.”

Han valgte derfor at tage kontakt til Pernille Hjortkjær fra PE3A BusinessAntropologi, fordi her var en mulighed for at få professionel sparring på ledelsesudfordringerne, fra en der allerede kendte den specielle verden med landbrugsrådgivning, og med de andre BusinessAntropologer kunne han få nye friske øjne på virksomhedens udfordringer.

Friske øjne på en kringlet branche

Flemming Hedegaard forklarer, at han i virkeligheden havde tre muligheder. Den første var at vælge et fuldstændig eksternt konsulenthus, der ikke var filtret ind i landbrugsverdenen overhovedet. For han havde brug for friske øjne.

Den anden mulighed var et af de mere traditionelle valg i branchen, hvor han ville få konsulenter, der også havde øje for de mange politiske udfordringer, han står i som direktør i Byggeri & Teknik.
Valget faldt på den tredje mulighed: PE3A BusinessAntropologi.

Her fortæller han hvorfor:

”PE3A BusinessAntropologi er en unik mulighed for mig, hvor jeg får Pernille, som kender den her specielle landbrugsbranche, samtidig med at jeg får Mark og Nicoline. De er jo ikke så erfaringsramte, og det har været en kæmpe force, at vi har fået helt friske øjne på vores udfordringer.”

Det blev til starten på en forandringsproces, hvor der internt bliver arbejdet på at skabe en større fællesskabsfølelse i virksomheden, samtidig med at kundeoplevelsen nu for alvor skal i centrum. Startskuddet til at få fokus på kundeoplevelsen blev en kvalitativ kundeundersøgelse, der var baseret på dybdeinterviews.

Nu kan vi ikke længere løbe fra vores udfordringer

Kundeundersøgelsen var et af de centrale elementer i processen hos Byggeri & Teknik. Den har givet en vigtig indsigt i kundernes oplevelse af virksomheden, som Flemming Hedegaard forklarer:

”Kundeundersøgelsen gav os det vi forventede. Vi fik bekræftet vores styrker og vores udfordringer. Der var faktisk ikke noget, som virkelig rystede os – heldigvis. Men nu har vi kundernes ord på vores udfordringer. Så nu tror vi ikke længere, at vi ved det. Nu ved vi det.”

Og det her forskellen ligger, ifølge Flemming Hedegaard:

”Nu har vi kundernes udsagn lige foran os. Sort på hvidt. Det gør en kæmpe forskel internt. Vi kan ikke længere skubbe det til side. Nu er vi nødt til at handle.”

Set i bakspejlet er han glad for beslutningen om at få lavet en kundeundersøgelse, men han indrømmer også, at han havde mange bekymringer, inden han sagde ’ja tak’ til kundeundersøgelsen:

”Jeg var meget i tvivl omkring kundeundersøgelsen. Vi havde jo meget få interviewpersoner, fordi vi har få, men store, kunder. Så det har overrasket mig, hvor meget vi har fået ud af kundeundersøgelsen. Det har givet os nogle helt konkrete indsatsområder, som vi kan tage fat på.”

Læs mere om kundeundersøgelser her

Og den her bemærkning tager vi gerne med

Og vi er selvfølgelig stolte, når Flemming Hedegaard afslutter interviewet med følgende statement:

”Vi er slet ikke i tvivl om, at PE3A BusinessAntropologi var det helt rigtige valg for os.”

Brugbart? Del det med dit netværk!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>
*
*