Forventningspres og perfektionisme handler Ditte Weises bog Og så drukner jeg om

Forventningspres, præstationsangst og perfektionisme? En syg kultur!

*** BEMÆRK VENLIGST: DENNE SIDE INDEHOLDER AFFILIATE LINKS – DET BETYDER AT PE3A.DK FÅR EN ØKONOMISK GODTGØRELSE HVIS DU VÆLGER AT KØBE VIA DE LINKS DER ER ANVENDT HERUNDER***

Forventningspres? Perfektionisme?

For nyligt udkom forfatter Ditte Wieses nyeste bog Og så drukner jeg…

Den handler netop om forventningspres, perfektionisme og om hvad der sker, når det bliver alt for meget. 

Ikke mindst for vores unge mennesker, som er nogle af dem, jeg jævnligt får i coachingforløb.

De unge, der – når de efter endt en opvækst, hvor deres forældre og samfundets krav har presset dem til det yderste – står forvirrede og groggy og ser sig omkring.

Når de – måske mere eller mindre – er lykkedes med at tage en uddannelse.

En uddannelse, hvorunder de ikke sjældent selv har pålagt sig et overmenneskeligt pres.

Og når de så pludselig som forpjuskede fugleunger skal til at skabe sig deres eget (arbejds-)liv.

Når de står dér – på vippen til voksenlivet – ser jeg mange af dem, der måske nok har en flot uddannelse i bagagen, men som også har en meget presset – og ikke sjældent skadet – sjæl som følgesvend.

Årets vigtigste bog

Det er dé unge Og så drukner jeg… handler om.

Og jeg lyver ikke, når jeg påstår, at det er en af årets vigtigste romaner. For det er vigtige sager, Ditte skriver om. 

Ditte Wiese debuterede for få år siden med romanen Provinspis som jeg slugte råt på få timer. 

Forventningerne til Og så drukner jeg… var derfor også tårnhøje, da jeg satte mig for at læse bogen.

Og helt berettiget!

For Ditte leverer også denne gang!

Og så drukner jeg… handler om Josephine, der står midt i studentereksamen, presset til det yderste fordi hun både skal være en dygtig elev, den perfekte datter, veninde og kæreste.

Og samtidig skal holde sig fit og slank, være socialt ansvarlig med både fritidsjob og frivilligt arbejde.

Det siger næsten sig selv, at katastrofen er uundgåelig.

Og så drukner jeg… er godt skrevet.

Og så handler den om præcis det jeg dagligt forsøger at indprente alle de børn og unge, jeg får i mine hænder: At de er gode nok præcis som de er! 

For én af de ting, de unger der kommer hos mig – ofte kæmper med – er den kultur af forventningspres og perfektionisme, som min generation – deres forældre og vores forældre før os, desværre har fået skabt.

Og som efter min mening gennemsyrer alt for mange af vores organisationer og virksomheder med national tests, DJØFicering og regnearksledelse.

Som presser dem til at være præcis så perfekte som Josephine i Og så drukner jeg…

Og når de så møder modstand eller ikke kan leve op til egne (og omgivelsernes forventninger) ja, så vælter de.

Lad os gøre op med perfektionismen og præstationskulturen

Men ser jeg efterhånden små tegn på, at vi måske er begyndt at udfordre den kultur.

Med flere og fleres fokus på bæredygtighed og væredygtighed (i bred forstand), på slow living, og minimalisme.

Som bla. er noget af det vi ser afspejlet i de populære tv-programmer som Bonderøven, Nak & Æd og Alene i Vildmarken.

Et ønske og en drøm om et simplere liv.

For vi er simpelthen ikke skabte til at leve sådan i overhalingsbanen. Hverken børn, unge eller voksne.

Det kan jeg selv – med tre perioder med stresset adfærd i mit indtil nu nogle og 40årige lange liv – skrive under på.

Og det er os voksne, der sætter rammerne for både vores børns og unge menneskers liv.

Så det er også os, der skal gøre op med den kultur af forventningspres og perfektionisme, vi har fået skabt.

Både i de små hjem, i skolerne, i uddannelsessystemet og ikke mindst på arbejdspladserne.

Danskerne er de mest effektive i verden

For mange erhvervsaktive kan helt sikkert nikke genkendende til, at vi er mange der har travlt.

Fordi der er meget vi gerne vil (og måske føler vi skal) nå.

Og år efter år viser undersøgelser, at vi er faktisk også ér et utroligt effektivt folkefærd på rigtig mange områder.

Så effektive at hele vores samfunds- og business-lingo nærmest er blevet en effektivitets-lingo, som Mathias Herup Nielsen har dokumenteret.

Og det er jo altsammen meget godt for vores konkurrencekraft.

Med mindre vi altså knækker af det som mennesker.

Dét synes jeg efterhånden, vi har rigeligt af eksempler på.

For selvom Og så drukner jeg… er fiktion, så tror jeg, de fleste med unge mennesker omkring sig ved at ord som præstationsangst, stress og andre følelsesmæssige udfordringer ikke længere er sjældenheder blandt de unge.

Og lad os derfor – for fremtidens skyld – gå sammen om at ændre vores kultur, så den i mindre grad bliver præget af alt det der præstationsræs og forventningspres.

Til gavn for os allesammen.

Os selv.

Vores børn og børnebørn.

Vores kolleger og vores medarbejdere.

Så vi ikke risikerer at drukne, som Josephine gør det i Og så drukner jeg…

Tak, Ditte, fordi du sætter ord på en af tidens største udfordringer.

Er du en af dem der er – eller er ved at bukke under for forventningspresset?

Eller er du arbejdsgiver for, eller pårørende til én af de unge der er pressede af forventningspresset?

Fortvivl ikke – der er ALTID hjælp at hente.

I Og så drukner jeg… er der nævnt en række gode steder at henvende sig.

Du har selvfølgelig også mulighed for at få min hjælp – og jeg vil elske at hjælpe dig – eller din medarbejder – videre.

Kontakt mig her – og hør hvordan jeg kan hjælpe

*** BEMÆRK VENLIGST: DENNE SIDE INDEHOLDER AFFILIATE LINKS – DET BETYDER AT PE3A.DK FÅR EN ØKONOMISK GODTGØRELSE HVIS DU VÆLGER AT KØBE VIA DE LINKS DER ER ANVENDT HERUNDER***

Sådan får du en stress-fri virksomhedskultur på arbejdspladsen

Sidste sommer blev jeg interviewet til bladet Helse. Vi skulle snakke om, hvordan man bedst muligt gør sig ferieklar. Journalisten havde opsnappet, at vi i PE3A BusinessAntropologi er optagede af, hvordan du gør, hvis du gerne vil gå stress-fri på sommerferie. Journalisten ville selvfølgelig gerne høre, hvordan det mon kunne lade sig gøre – altså hvilke fif det er vi har i ærmet. Du kan læse artiklen her
 

En stress-fri virksomhedskultur er et ledelsesansvar

Endnu en gang faldt snakken på, hvordan vi får skabt en god virksomhedskultur, hvor vi både har plads til at medarbejdere og ledere performer godt og effektivt, når de er på arbejde – og holder fri og får tanket effektivt op, når de, ja, holder fri. Vi talte meget om, at det er et delt ansvar, altså at vi både selv som medarbejdere kan gøre meget, men at det også i høj grad er en ledelsesmæssig opgave at sikre at der er en sund, stress-fri kultur i virksomheden.
Sådan en virksomhedskultur, hvor det er have stress mere er undtagelsen end det er normen. 
 
Desværre er det rigtig tit omvendt. Altså at det er mere reglen end undtagelsen at medarbejderne har stress. Eller ihvertfald er lidt stressede. Nogle gange fordi mange mennesker forveksler det at have travlt med at være stresset. Men desværre også fordi det en del steder er blevet ret normalt at have medarbejdere der er sygemeldte med stress. Vel at mærke uden at ledelsen ser det som et decideret organisatorisk problem. 

Men det er det!
 

Det er aldrig den enkeltes ansvar at få stress

Heller ikke selvom stress tit kommer som en kombination af pres på mange forskellige parametre. Økonomi, kærlighedsliv, karriere, børn etc. Det er næppe nogen overraskelse, at der netop er mange i kategorien “børnefamilie” der er i faren for at gå ned med stress. Fordi der er meget pres på, når den der er børn i familien. 
 
Men lige præcis derfor, er du som leder eller kollega nødt til at blande dig, nødt til at reagere, hvis du oplever, at en af dine medarbejdere eller kolleger virker udbrændt. Virker som om vedkommende er ved at brænde ud. For det er oftest dig der er allertættest på, der rent faktisk kan se, at det er det, der er ved at ske. At personen på den anden side af skrivebordet er presset. Stresset. Forjaget. At der er længere mellem smilene end normalt. At personen virker demotiveret. Ukoncentreret. Nervøs. Træt. Eller overgearet. Begyndende stress har mange forskellige ansigter. Uanset hvilken side af stress, du ser, så skal du reagere. 

Fordi det er et virksomhedsansvar at få skabt en kultur, et miljø hvor I kærer jer om hinanden. Hvor I tager ansvar for hinanden og jeres trivsel. Hvor I passer på hinanden. 
 

Når virksomheden vokser forsvinder ansvaret for virksomhedskulturen nemt

I mindre virksomheder er det tit ret naturligt, at medarbejderne tager vare på hinanden. Det er de simpelthen nødt til. For hvis kollegaen er syg eller arbejder lidt nedsat i en periode, så kan alle mærke det. For så flytter opgaverne rundt. Så fordeler presset sig til resten af teamet. 
 
Sådan er det ikke nødvendigvis når virksomheden vokser. For så er det ikke givet, at teamet er så tæt forbundne at de mærker presset. Måske er der flere der kan tage af for presset. Flere medarbejdere eller kolleger opgaverne kan fordeles på.  Det er jo umiddelbart godt. Alligevel er der en fare for, at det betyder, at vi ikke mærker, når vores nærmeste kollega eller medarbejder er ved at bryde sammen. Fordi presset tages mere af. Fordi flere skuldre bærer byrden. 
 
Og hvis ikke du opdager det som chef eller kollega – eller endnu værre hvis du ser det men ikke reagerer fordi “systemet”, organisationen, resten af virksomheden automatisk tager fra, ja, så er det du er godt på vej til at skabe en stress-accepterende virksomhedskultur. En virksomhedskultur, hvor stress er en naturlig del af jeres hverdag. Hvor det ikke er unaturligt at en eller flere medarbejdere løbende er sygemeldte med stress. 
 
For stress kan på sigt være voldsomt socialt invaliderende. Fordi stressede personer undgår kontakt med andre mennesker. Og derfor hurtigt lukker sig ude af de sociale sammenhænge de er en del af. Og dermed er de godt i gang med at risikere også at udvikle en depression og en negativ spiral er i gang. Den spiral må vi aldrig som ledere være med til at skubbe på, bare fordi vi ikke tør tage fat i en medarbejder, der er på vej ned. 
 
Heller ikke selvom det kan virke mest bekvemt. For kun de færreste af os holder af at tale om den slags ting. Den svære samtale. Den vanskelige samtale. Det er ikke uden grund, at der bliver holdt rigtig mange kurser for ledere i netop at kunne tage den slags samtaler. Ikke blot de samtaler, hvor vi af den ene eller anden grund skal opsige en medarbejder. Men også de samtaler, hvor vi skal have en medarbejder i dialog om, at vedkommende virker stresset. At vi har set, at medarbejderen er stresset. Og at vi er klar til at hjælpe. 

 
Hvad skal du gøre som leder for at få en stress-fri virksomhedskultur på din arbejdsplads?

For det første skal du beslutte dig for, at du ikke vil acceptere, at stress er det tabu som ingen taler om
 
For det andet skal du finde ud af, hvad det er der stresser dine medarbejdere. Det gør du ved at spørge dine medarbejdere og kolleger om, hvad det er for ting i jeres hverdag der presser dem. Er det jeres faste mødetider? Jeres indtjeningskrav? De uskrevne forventninger om at man altid skal arbejde over? De uskrevne forventninger om at medarbejdernes skal deltage i arrangementer efter arbejde? F.eks. med kunderne? Eller kollegerne i bowlinghallen? At I kun har fem ugers ferie om året? At I ikke er positivt indstillede overfor medarbejdere der ønsker at gå på barsel? På nedsat tid? Etc. De ting der stresser medarbejderne kan være vidt vidt forskellige. Og det er vigtigt at du som leder lytter. Fordomsfrit. Til alt det der kommer fra dem. Uanset om du helt forstår hvad det er de mener. Eller hvorfor det er et problem. For du kan være sikker på, at når de siger det sådan, så er det fordi det er vigtigt for dem. Ellers ville de ikke komme med frem med det. 
 
Når du har fundet ud af, hvor I har nogle stressende arbejdsvilkår i virksomheden, så skal du lave en plan for, hvordan I i fremtiden undgår, at de ting stresser. Meget af det kan du gøre ved at træffe nye beslutninger om nogle af jeres regler. Måske er det ikke sikkert at det altid giver mening at alle medarbejder skal arbejde fra 8-16? Eller at alle medarbejdere skal tjene lige meget? Måske er det ikke godt at der altid sidder nogle og arbejder på kontoret efter “lukketid”? Etc etc. Måske kan du faktisk lave konkrete mål for alle de uskrevne forventninger, så de ikke længere er uskrevne men faktisk skrevne konkrete mål for den enkelte medarbejder. For så ved alle, hvad det præcist er du og medarbejderen forventer af hinanden. 
 
Når planen er på plads, så er det på tide at begynde at kommunikere. Fortælle. Italesætte. Igen og igen. Jeg plejer at sige til de ledere jeg har i sparringsforløb, at de skal kommunikere det samme budskab mindst fem gange inden den siver helt ind. Inden de har alle medarbejdere med. For det er vigtigt at din fortælling kommer ud. Så alle i virksomheden ved, at du ikke vil acceptere en stresset arbejdsplads. At jeres virksomhedskultur fremover skal være stress-fri.
 
Og det er ikke gjort med fortælligen. For selvom fortællingen er meget vigtig, så er det at være leder fuldstændig det samme som at være forældre: Dine medarbejdere gør ikke som du beder dem om, de gør hvad de ser du gør. 
Så hvis du altid sidder og arbejder over, så kan du være sikker på, at de gør det samme. Hvis du altid selv møder kl. 7.30 så kan du være sikker på, at dine medarbejdere automatisk forsøger at rette ind efter det. Uanset om der står i personalebogen, at det er ok at møde senere. 
 
Så hvis du for alvor vil ændre arbejdsmiljøet, så må du starte med din egen adfærd for adfærd skaber virksomhedskultur. 
 

Lad folk udenfor din virksomhed se på din virksomhedskultur

Hvad kan vi lære om virksomhedskultur af en brite?

En brite kom til Danmark og lærte om Disney-sex og benhård ærlighed

Overskriften fangede mig forleden, da jeg scrollede nyheder på telefonen. Artiklen handler om den britiske journalist Helen Russel, der har boet i Jylland i et par år og nu kan berette om, hvilke forskelle der er på britisk og dansk kultur. Du kan læse hele artiklen her.

Russel konstaterer blandt andet, at danske forældre benytter fredagens Disney-time til at dyrke sex i!

Om dette og meget andet har Russel løbende sendt klummer hjem til The Telegraph – klummer hun nu har samlet i en hel bog, hvori hun “jagter”  forklaringen på, hvorfor danskerne de senest år figurerer på listen over verdens lykkeligste folkefærd. Jeg har tænkt mig at få fingre i bogen – og det kan du også lige her

 

Når briten kigger på os bliver vi bevidste om vores kultur

Russels betragtninger er interessante, fordi de giver os muligheden for at se os selv lidt udefra. For når vi til daglig går rundt blandt hinanden tænker vi ikke altid særlig meget over, hvad vi gør, hvorfor vi gør det vi gør, eller på at det for andre, der ikke er vant til at bo i Danmark kan virke underligt. 

Og det er nemlig lige præcis det kultur kan og gør. Opsætter uskrevne såvel som skrevne regler for hvordan vi opfører os i forskellige sammenhænge. Og det er netop når nogle udefrakommende fortæller os om, hvad de ser og oplever – eller når de overtræder nogle af vores kulturelle regler og kodekser, at vi selv mærker den kulturelle ramme.

Ellers er det næppe noget vi lægger mærke til. 

Sådan er det også med virksomhedskultur. Du kan læse meget mere, om hvad det er i det her blogindlæg

Som vanedyr bliver vi kulturelt blinde

Vi bliver nemlig helt utrolig hurtigt kulturelt blinde. Især hvis vi går i vores vante miljø med samme typer mennesker som os selv. Og mennesker er vanedyr. Helt ufatteligt meget endda. Forskere undersøger fortsat hvor meget af vores gøren og laden der er styret af vanerne. Men de er helt enige om, at vanerne faktisk er til stor gavn for os i mange henseender.

For vaner er en ren og skær en biologisk mekanisme, der gør at vi sparer på energien.

Vaner gør os altså i stand til at udføre rigtig mange ting hver dag, uden at vi behøver at tænke over dem. Tænk blot på hvis du hver morgen skulle overveje at stå op, tage tøj på, spise morgenmad og tage på arbejde.

Så ville du hurtigt bruge rigtig meget tankekapacitet på de ting alene. Men fordi du sikkert har en morgenrutine og nogle morgenvaner, så sparer din krop og hjerne en hel del energi. Og det er rigtig smart i mange sammenhænge. Hvis du vil læse mere om vanernes fortræffeligheder i forhold til at holde din dagligdag kørende, så læs med her

Men når vi taler om kultur er det knap så smart. 

Vi har brug for britens betragtninger, så vi kan blive kulturelt vågne igen

Og det er lige præcis derfor vi har brug for andres øjne til at se alt det vi er blevet kulturelt blinde for. For at Helen Russel og andre beskriver det de ser, når de kommer ind i vores kultur. Uanset om det er helt generelt på den nationale scene der hedder Danmark, eller om det er i virksomhedssammenhæng. 

Det er også derfor jeg altid anbefaler virksomhedsejere, at bruge en række kneb til at holde sig skarpe på den virksomhedskultur, der er i virksomheden:

Et af dem er at sørge for, at alle medarbejdere løbende kommer ud i andre typer af virksomheder enten i form af efteruddannelse, netværk eller i forbindelse med deciderede arbejdsopgaver.

Et andet er at udstyre alle nye medarbejdere med en notesbog, som de de første tre måneder er forpligtede til at skrive alle deres observationer nede i.

En tredie mulighed er at med jævne mellemrum at give studerende eller anden ekstern arbejdskraft Sådan spotter du jeres virksomhedskultur - PE3A BusinessAntropologimuligheden for at arbejde i virksomheden mod at de giver deres ærlige feedback om hvad det er de ser. 

Og derudover anbefaler jeg, at alle ledere og medarbejdere sørger for at træne den kulturelle muskel, så de løbende kan spotte hvor virksomhedskulturen bevæger sig henad og hurtigt kan sætte ind, hvis noget ikke er som det skal være.

Derfor har jeg lavet en GRATIS guide i at spotte virksomhedskulturen.

Du henter den lige her 

Ledelse på tværs af kulturer kan være en udfordring

Hvad er virksomhedskultur egentlig?

Uanset hvor uhåndgribeligt det kan synes, er det ikke til at komme udenom. Kultur er fundamentalt – også i din virksomhed. Virksomhedskultur har længe været et fokuspunkt i erhvervslivet, men fordi fænomenet kan virke meget fluffy, er det nogle steder blevet erstattet med et fokus på værdier. Andre steder er fænomenet blevet sat over i hjørnet, og opmærksomheden er helt blevet fjernet fra virksomhedens mest grundlæggende byggesten.

Nu skal det være slut! Virksomhedskultur er slet ikke så kompliceret at forstå og forholde sig til. I en række blogindlæg vil jeg give dig råd og vejledning til at forstå og bruge den kultur, som findes i din virksomhed. Lad os starte ved begyndelsen og kigge nærmere på, HVAD virksomhedskultur egentlig er.

Læs mere

Lad folk udenfor din virksomhed se på din virksomhedskultur

[Øvelse] Sådan kickstarter du refleksionerne og forandringerne

En af vores faste læsere skrev til os:

”Jeg kan huske, at I på et tidspunkt havde et vildt godt blogindlæg med en refleksionsøvelse i. Jeg har ledt og ledt på hjemmesiden, men jeg kan ikke finde det længere. Kan I hjælpe mig?”

Vi har pustet det digitale støv af harddisken og fundet teksten frem. Den viste sig at være et nyhedsbrev, vi sendte ud i sensommeren. Det nyhedsbrev får du nu som blogindlæg. Og vi har udvidet øvelsen lidt. Det er jo jul.

Du kan læse om refleksioner, forandringsparathed og mål i dagens blogindlæg, der er lige så aktuelt i dag, som det var i sommers.

Læs mere

Pernille Hjortkjær - Visionær direktør og Business Antropolog

Kom godt i mål med en god handlingsplan

Når du har sat dig et godt mål, så er det tid til at finde ud af, hvordan du når det mål. Der er mange måder at nå sit mål, men et af dem, jeg ofte ser virke, er at lave en handlingsplan. Og ligesom du kan lave gode og dårlige mål, så kan du også lave gode og dårlige handlingsplaner.

I dette blogindlæg kan du læse om, hvordan du strikker en stærk handlingsplan sammen.

Læs mere

Pernille Hjortkjær - Visionær direktør og Business Antropolog

Sådan måler du på de ’bløde mål’

Når du arbejder med dine personlige og professionelle mål, så vil du helt sikkert opdage, at du har mange ’bløde værdier’ som mål. Men hvordan måler du egentlig på, om du er en inspirerende leder? Du har allerede kørt dine kvalitative mål gennem SMART-modellen, men der er faktisk også en anden model du kan bruge til at gøre dine kvalitative mål endnu skarpere. Den model kan du læse om i dagens blogindlæg.

Læs mere

Hvorfor skal jeg sætte et mål?

Ja, hvorfor skal du egentlig sætte et mål? Det er et spørgsmål mange stiller sig. For er det overhovedet nødvendigt? Batter det noget? Eller risikerer vi bare at hæmme vores spontane, kreative og fleksible input? I dette blogindlæg får du 3 gode grunde til at sætte et mål og nå det.

Læs mere

[3 tricks] Sådan sætter du mål og når dem

Har du nogensinde sat et mål. Du brændte virkelig for det. Du var klar til at smide alt din energi i at nå dit mål. Du ville gerne være en bedre leder i det nye år, have mere tid til familien eller måske bare mere effektiv i de timer, hvor du arbejder.

Men da hverdagen kom, så ramte den dit mål lige midt i solar plexus, og energien drønede ud af ballonen igen. I dagens blogindlæg giver vi dig tre små tricks til, hvordan du sætter gode mål og bevarer motivationen hele vejen.

Læs mere

Pernille Hjortkjær - Visionær direktør og Business Antropolog

Medarbejdersamtalens dåseåbner

Profilværktøjer er spændende. De fortæller os noget om os selv, og de mennesker vi omgiver os med. Og de er meget mere end det. I dagens blogindlæg fortæller vi om, hvordan profilværktøjer bruges ideelt som dialogværktøj.

Fordi de faktisk er en hamrende effektiv dialogdåseåbner, der virkelig kan udvikle medarbejderne og dermed ændre samarbejdet på arbejdspladsen.

Læs mere