Hvorfor skal du vælge JTI Profil, når du vil personlig udvikling, der går et spadestik dybere?

Hvorfor vælge en JTI Profil?

Hvis du vil gå et spadestik dybere i din personlige udvikling og have indsigt i, hvordan du skaber en arbejdsdag i overensstemmelse med din foretrukne måde at være i verden på som menneske, så er en JTI profil det bedste udgangspunkt. Her kommer du nemlig til at lære dine præferencer at kende.

Læs mere

Sådan udrydder du de dårlige vaner

Hvis du spørger dig selv helt ærligt, så kan du nok svare ja til følgende spørgsmål:

Har du en dårlig vane?

Måske har du faktisk flere. Det kan være alt lige fra at rode på skrivebordet til at komme for sent ud af døren om morgenen.

Små ting, vi ville ønske, vi kunne ændre. Men faktisk er rodet på skrivebordet, morgenforsinkelsen og trangen til at tjekke Facebook ikke dårlige vaner. Handlingerne er symptomer. Eksempelvis på adfærd vi har tillagt os, så vi kan håndtere pressede situationer.

Vaner er mange ting, men de kommer specielt tydeligt til udtryk i, hvordan du eksempelvis

  • reagerer under pres
  • tackler afslag
  • kommunikerer i konflikter
Men én ting gør sig gældende for alle vores vaner
– de er tillært adfærd, der kan ændres!

Da Lars begyndte at ændre sine vaner
Jeg har en kunde der hedder Lars. Lars har en rigtig dårlig vane. Han er daglig leder for næsten 35 medarbejdere. Han er fagligt stærk og en respekteret leder i virksomheden. Hans afdeling skaber resultater, og de knokler hele vejen til målet.

Og når jeg siger knokler, så mener jeg K N O K L E R. For det går aldrig lige ud af landevejen i Lars’ afdeling. Hvert år, lige omkring slutningen af juni, får afdelingen ekstra travlt. Det er her langt størstedelen af årets opgaver skal løses.

Og det er her Lars’ rigtig dårlige vane kommer til udtryk for fuld kraft.

Lars stopper simpelthen med at lede sine medarbejdere. Lige der, hvor de har allermest brug for en, der ser det store perspektiv, så dykker Lars ned i arbejdsopgaverne. Stort set umulig af komme i kontakt med.

Det er en virkelig dårlig vane

Og heldigvis for medarbejderne, så ved Lars det godt selv. Derfor er han begyndt at arbejde med sin personlige udvikling. Første trin i dette arbejde er en DiSC profil, så Lars får viden om, hvorfor han begraver sig arbejde hvert år sidst i juni.

For det er første skridt på vejen til, at Lars bliver leder for sine medarbejdere – hele året rundt.

Udryd de dårlige vaner

Du kan også ændre dine dårlige vaner til gode. Et stærkt udgangspunkt for dette er en DiSC profil.

DiSC profilen fokuserer på din adfærd, og hvor du med fordel kan sætte ind, hvis du ønsker at ændre dine dårlige vaner.

Fordelene er at du arbejder med din personlige effektivitet ud fra bevidste til og fravalg i din arbejdsdag.

Få kortlagt din adfærd i dag og find frem til, hvordan du vil handle anderledes i fremtiden.

 

Få alle de gode grunde til at vælge DiSC profiler

Hvorfor vælge DiSC profiler?

Hvis du vil arbejde fokuseret med medarbejderudvikling, styrke den interne kommunikation og opnå et bedre samarbejde på arbejdspladsen, så er DiSC profiler den optimale løsning. DiSC profiler synliggør personlige styrker og udviklingsmuligheder på en nem og overskuelig måde, så du er i stand til handle selv.

Læs mere

Vær så artig, her er din opskrift på handlekraft!

“De bliver ved med at gøre, som de plejer!”

Den følelse kender rigtig mange rådgivere. Igen og igen har de fortalt kunderne, hvad der skal til for at skabe de ønskede resultater.

Men effekten udebliver.

Den udfordring har mange af vores kunder også. Og det er der en grund til.

Ikke bare skal de kunne rådgive kunder omkring den fagligt bedste løsning, de skal også sikre sig at kunden faktisk følger de gode råd. Det kræver, at de navigerer frit i feltet mellem at være den alvidende ekspert, der står klar med alle løsningerne, og så bevare overblikket og styre rådgivningsprocessen, så kunder selv tager ejerskab over handleplanen.

Til dem af vores kunder, der dagligt tumler med den her udfordring, tilbyder vi kursetDen Coachende Rådgivningssamtale. Her lærer du, hvordan du skifter effektivt mellem de to niveauer af rådgivningssamtalen.

Og det er altså en ændring, der kan mærkes!

Peter Eskildsen, driftsøkonom i Jysk Landbrugsrådgivning, vovede sig, trods mange års erfaring i branchen, af sted på kurset. Her er hvad han sagde efter kurset:

“jeg bliver mere målrettet i rådgivningen og vedholdende i forhold til at nå helt ind til sagens kerne, og dermed virkelig kan rykke i min rådgivning, og derigennem skabe de ønskede resultater og fremgang, for de landmænd, vi rådgiver”

Den Coachende Rådgivningssamtale er dit ekstra gear som rådgiver, der gør dine kunder handlekraftige. Så de ikke fortsætter i samme rille som altid.

Nu har du chancen for at rykke med din rådgivning og skabe resultater for dine kunder, ligesom Peter gør det i dag. D. 9. september 2013 holder vi nemlig et åbent kursus i Den Coachende Rådgivningssamtale i København – og du er inviteret.

DiSC personprofil, JTI personlighedsprofil og Belbin Teamudvikling. Du har sikkert hørt om dem allerede, men hvorfor er de så populære?

Hvorfor bruger vi personprofiler?

DiSC, JTI og Belbin. Du har måske hørt navnene før. Det er nemlig enormt populære værktøjer til at lave personprofiler af medarbejdere, teammedlemmer og dig selv. Men hvorfor?

I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvad du kan bruge de forskellige profilværktøjer til, forskellen mellem præference og adfærd og eksempler på, hvordan personprofiler gør en forskel i praksis.

Læs mere

Kommer du energisk og motiveret tilbage?

Har du taget sommerens energi og motivation med tilbage i din hverdag?

Velkommen tilbage. Måske er du ligesom os lige vendt tilbage fra ferie. Ferien, hvor du har fået tanket masser af ny energi og forhåbentlig har fået fornyet motivation til nye, som gamle, projekter.

For motivation er et nøgleord for de fleste mennesker. Finder du nøglen til den, så har du nærmest fundet den hellige gral. Det synes rigtig mange ledere ihvertfald. For motiverede medarbejdere er typisk også effektive medarbejdere.

Og effektive medarbejdere er gode ved din bundlinje.

Men…

Det med motivation er faktisk ikke så svært.

Kort sagt, så skal du lade dine medarbejdere udnytte deres styrker
(Og hjælpe dem med deres største udfordringer).

Nu er det, at du nok tænker: “Hvordan pokker sikrer jeg så det?”

Det handler kort og godt om, at du kender dine medarbejdere, og at de kender sig selv. Alle mennesker har en naturlig præference for, hvordan de handler i bestemte situationer. Nogen af os er meget direkte og handler på baggrund af vores følelser, andre er mere tilbageholdende og analyserende.

I situationer hvor vi bliver presset ind i roller, der strider mod vores naturlige præferencer, bliver vi pressede. Motivationen daler sammen med arbejdsglæden og effektiviteten. For det er ikke sjovt at skulle træffe hurtige beslutninger, hvis alt inden i dig trækker efter at analysere situationen grundigt først. Og omvendt.

Det er nu, du skal møde Christian

Christian er rådgiver. Han rådgiver hver dag landmænd i forhold til store strategiske beslutninger. Han er en knivskarp rådgiver, der virkelig får kunderne til at handle, så han har glade kunder.

Da jeg mødte Christian var han imidlertid ikke helt tilfreds. Han var, med egne ord: “træt af de langhårede analyseopgaver, der æder al min tid.”

De langhårede analyseopgaver er en vigtig forudsætning for den faglige kvalitet i Christians rådgivning, så han kunne ikke se anden udvej end at løse dem. På trods af det faktum, at han allerede vidste, at de drænede ham for energi.

Her stod jeg overfor en dygtig medarbejder, der var ved at miste modet. Så der skulle handles hurtigt.

Jeg skyndte mig at tage fat i et af mine stærkeste værktøjer – DiSC profilen.

Det stod ret hurtigt klart at Christian havde mange i-tendenser. I står for Indflydelse. Et typisk karaktertræk er, at de er super gode til at kommunikere med andre mennesker. Den evne Christian drager fordel af i rådgivningssituationen.

En af de andre typer i DiSC er C’et. Her er et tydeligt karaktertræk trangen til at analysere og vende alle muligheder. Det stod hurtigt ret klart, at Christian slet ikke var til den slags.

Men så kom Jens

Heldigvis har Christian en god kollega. Ja, nu er de faktisk et rådgiverteam. For Christians kollega, Jens, er ikke så vild med kundekontakten. Han er faktisk lidt bange for, hvis kunderne kommer med kritik. Til gengæld så kan han balancere analyser dagen lang uden at blive træt.

Jens og Christian er i dag et lille team, hvor de begge to udnytter deres personlige styrker. Det ikke bare øger motivationen, det skaber også en større kundetilfredshed, og så noget af det direktøren er rigtig glad for:

Det rykker bundlinjen i den helt rigtige retning.

Kan du se idéen?

Du får motiverede medarbejdere, hvis du sørger for, at de udnytter deres styrker. For på den måde er der meget længere mellem de drænende, opslidende og kedelige oplevelser og kortere mellem deres succesoplevelser.

DiSC profiler giver dig den indsigt, der er nødvendig, hvis du vil placere dine medarbejdere overfor de rigtig arbejdsopgaver.

Hos PE3A BusinessAntropologi får alle tilmed en times personlig, coachende og handlingsorienteret tilbagemelding.

Så hvad venter du på?

FÅ EN DiSC PROFIL I DAG

Sådan bliver du forundringsparat

Uanset hvordan du tilbringer din sommer, så håber jeg, du tager dig tid til fordybelse og refleksion over de små og store ting her i livet. Måske har du læst mit blogindlæg om at være forundringsparat?

I dag får du en lille øvelse der holder dig forundringsparat og sætter gang i refleksionen.

Læs mere

3 grunde til at du skal kende din personprofil

3 grunde til at du skal kende din personprofil

Lad det være sagt med det samme: At bruge personprofiler er at forsimple menneskers gøren og laden, at sætte mennesker i bås!

Og det bryder vi som mennesker os sjældent om, fordi vi gerne vil se os selv som unikke væsener.

Når vi alligevel mener, det giver mening at bruge arketyperne vi ser i personprofilerne, skyldes det, at vores hjerner er sådan indrettet, at de konstant søger at skabe orden og systemer også i det unikke. Fordi orden og systemer gør det nemmere, at forstå den verden vi befinder os i. Og at skabe mening i den. Vi begriber kort sagt verden med vores begreber.

De fleste af os ved godt, at der er forskellige måder at være medarbejder og kollega på. Ihvertfald hvis vi lige tænker os en lille smule om. Med arketyperne får vi en begrebsverden at forstå disse forskelle på.

Og ligesom det er vigtigt at kende sine medarbejdere, så er det vigtigt, at du kender dig selv. For det er netop hvad arketyperne kan: Lære dig selv og de mennesker du omgiver dig med bedre at kende – og ikke mindst forstå de forskelle der er i jeres handlemønstre. Forstå hvorfor du bliver irriteret over en bestemt kollegas reaktioner.

På den måde kan du nemlig blive en endnu bedre udgave af dig selv – når dine svage sider bliver til ting, du rent faktisk er aktivt bevidste om – og arbejder kontinuerligt med at udvikle dem.

I PE3A BusinessAntropologi arbejder vi med tre forskellige personprofiler: 

JTI præferenceprofil – læs mere her

DiSC adfærdsprofil – læs mere her

Belbin teamrolleprofil – læs mere her

3 grunde til at kende din egen arketype – din egen personprofil

Der er rigeligt med gode grunde til at fokusere på din egen arketype, vi har samlet tre af dem her:

  • Lær at udnytte dine styrker
  • Lær at styre dine svagheder
  • Skab et stærkt fundament for personlig udvikling

Lær at udnytte dine styrker

Fokuserer du på, og bruger du, dine styrker aktivt, så er du helt naturligt mere motiveret og engageret i opgaverne på dit arbejde. Når du bruger dine styrker, får du mere energi af dit arbejde, skaber bedre resultater og fyldt tanken op med arbejdsglæde.

Succesoplevelserne skaber en opadgående spiral i dit liv, fordi du tror på, at dine projekter vil lykkes.

Lær at styre dine svagheder

Hvad er det dine kunder, kolleger, medarbejdere og ledere ser, som du ikke selv får øje på? De mennesker, du arbejder sammen med, har helt sikkert allerede et veldefineret billede af, hvem du er, og hvad du kan.

Hvis du ikke kender din arketype og arbejder med den, så vil dine svagheder være en overraskelse for dig. Desværre ofte en ubehagelig overraskelse.

Skab et stærkt fundament for personlig udvikling

Vil du gerne udvikle dig, blive dygtigere til dit arbejde og blive rigtig glad for det du gør, så fokuser på dine styrker. Dit største udviklingspotentiale er gemt, der hvor du allerede er dygtig.

Vi er desværre alt for fokuserede på vores svagheder og bruger rigtig mange kræfter på at udvikle dem. Vi tror nemlig ofte, at det er her, vores største udviklingspotentiale er.

Fokuser på dine styrker. Det er evner, du helt naturligt har udviklet og ved at fokusere på dine styrker, give dem opmærksomhed og bringe dem i spil på nye måder, så opnår du meget større resultater.

 

I PE3A BusinessAntropologi arbejder vi med tre forskellige personprofiler: 

JTI præferenceprofil – læs mere her

DiSC adfærdsprofil – læs mere her

Belbin teamrolleprofil – læs mere her

kender-du-dine-medarbejdere-pernille-hjortkjaer-dk

 

 

 

 

Få GRATIS ebogen Kender dine medarbejdere her

Sådan støtter du pragmatikeren

Dine medarbejdere er ikke ens – og alle skal tackles forskelligt. Blandt højt specialiserede og kreative medarbejdere findes fire arketyper, du sikkert kan genkende.

I en serie af blogindlæg kaster jeg et lys over disse fire arketyper – en ad gangen. Læs med og lær hvordan du skaber de bedste rammer for alle dine medarbejder.

I dette indlæg ser vi på, hvordan du støtter pragmatikeren.
Læs mere