Derfor virker nudging og framing ikke altid

Derfor virker nudging eller framing ikke altid

Jeg faldt for nylig over en artikel fra School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet om, at hverken nudging eller framing får os til at droppe bilen.

Nuding der jo ellers gennem de seneste par år er blevet udråbt som metoden, der kan løse alle problemer.

Desværre tænker jeg resultatet er ret indlysende, eftersom forskerne – efter min bedste overbevisning – har misset et par væsentlige ting i designet af deres undersøgelse. For mig at se dømmer undersøgelsen derfor hverken, nudging, framing eller gamification ude. Den dømmer derimod undersøgelsesdesignet ude.

Men lad os først se på undersøgelsen:

Sådan undersøgte forskerne nudging, gamification og framing

Forskere fra Aarhus BSS og ARTS på Aarhus Universitet samt SDU havde i et tilsyneladende unikt forsøg undersøgt virkningen af gamification, nudging og framing på buskørsel i Odense.

De havde altså benyttet tre forskellige metoder eller teknikker til at forsøge at få folk til at ændre adfærd.

I gamification-gruppen fik deltagerne mulighed for at optjene coins og badges afhængig af, hvor meget de kørte med bussen. På en personlig hjemmeside kunne de tjekke, hvor mange kilometer de havde sparet miljøet for, hvor lange deres streaks var, og hvor mange coins og badges de havde optjent. Nogle dage blev annonceret som bonusdage, hvor man kunne optjene dobbelt så mange coins som normalt.

I nudging-gruppen skulle deltagerne notere sig, hvilke busafgange de ville tage i den kommende uge, samt skrive et personligt brev om en selvudnævnt straf, hvis man ikke tog bussen, f.eks. opvask eller tøjvask. For at nudge yderligere skulle de hænge bustiderne og brevet op et passende sted i hjemmet. Yderligere blev deltagerne inviteret i Facebook-grupper, hvor de diskuterede deres bus-oplevelser.

I framing-gruppen fik deltagerne sms’er om de helbredsmæssige fordele ved at gå/cykle frem for at køre bil. Desuden også sms’er om at involvere sin familie, så de også kunne støtte en.

Og forskerne kom så frem til det – muligvis nedslående – resultat, at ingen af de tre metoder eller teknikker viste sig at være væsentligt effektive til at få folk til at ændre adfærd og dermed tage bussen i stedet for bilen.

Derfor er resultatet ikke overraskende!

Det overrasker mig ikke, at det er sådan.

Så vidt vides har forskerne ikke gjort sig nogen som helst ulejlighed med at undersøge, hvor motiverede deltagerne egentlig var for at ændre adfærd.

Og netop motivationen for at ændre adfærd mener jeg er nøglen til rent faktisk også at ændre adfærd.

Jeg ser det nemlig gang på gang hos de ledere og rådgivere, jeg dagligt har i min coachpraksis:

Ledere, der er frustrerede over, at medarbejdere ikke gør som lederen godt kunne tænke sig de gjorde (typisk tog mere initiativ og arbejdede mere selvstændigt, mere effektivt eller mere iderigt)

Og rådgivere, der er frustrerede over, at deres kunder ikke gør som de beder dem om. Revisoren der igen og igen ser regnskaber med røde tal eller blot dårlig regnskabspraksis, og som år efter år undrer sig over hvorfor mon kunden dog ikke gør noget ved det. Eller bankrådgiveren der måned efter måned ser på overtræk eller anden uhensigtsmæssig adfærd uden at kunden vel at mærke ændrer adfærd. Eller hvad med landbrugsrådgiveren der igen og igen beder landmanden om at fodre med noget andet foder, der kan give et meget bedre udbytte eller bedre dyrevelfærd eller begge dele på samme tid?

Motivation til forandring og løsningen på udfordringen skal hænge sammen!

Det lederne og rådgiverne har til fælles er to præmisser:

  1. at den person de sidder overfor rent faktisk har en ønske om at gøre noget anderledes
  2. at den løsning de selv sidder med er den rette

Og det er her forskerne i undersøgelsen fra Aarhus BSS, Arts og SDU efter min mening begik en ligeså stor fejl.

For måske var en stor del af deltagerne i forsøget ikke rigtigt motiverede for at ændre adfærd?

Og måske er løsningen på problemstillingen “at køre for meget med bil” nødvendigvis at tage bussen.

Lad os se på det første først:

Hvad kan motivationen mon være for at lade bilen stå?

For nogle kan det være at spare penge.

For andre at få mere motion.

For endnu andre at begrænse forurening.

Der er altså mange forskellige grunde eller motivationer til at lade bilen stå.

Lad os se på det med løsningen:

For nogle ville et mere attraktivt alternativ måske have været at gå, cykle, løbe eller måske endda samkøre med andre (hvilket dog trods alt ville fjerne nogle biler fra vejene).

Min pointe er her at påpege, at der til et problem er ligeså mange løsninger som der er mennesker.

Og det er altså først når vi har identificeret motivationen, at vi kan finde den rigtige løsning på problemet og først herefter kan vi så “designe” den intervention, støtte og hjælp vi alle har brug for, når vi vil ændre adfærd. Og så kan det nok være at både nudging, gamification og framing virker.

Men først der.

Vil du vide mere?

Har du lyst til at lære, hvordan du finder ind til både motivationen og løsningen på et problem eller en udfordring?

Så kom med på mine online kurser:

Den Coachende Leder der er målrettet ledere, der gerne vil være bedre til at motivere deres medarbejdere til at finde gode løsninger, der er masser af ejerskab for

eller

Den Coachende Rådgiver der er målrettet rådgivere, der gerne vil hjælpe med at finde ind til deres kunders egentlig udfordringer, motivation og løsninger, så de kan hjælpe deres kunder med at ændre adfærd og skabe de resultater, der kunder virkelig drømmer om.

Pernille Hjortkjær

Pernille Hjortkjær

Pernille er grundlægger af PE3A BusinessAntropologi. Pernille hjælper ledere og virksomhedsejere i mindre og mellemstore virksomheder med at forandre virksomhedskulturen, når markedet ændrer sig (disruption), når virksomheden vokser eller når virksomheden fusionerer. Pernille er uddannet antropolog med speciale i virksomhedskultur, ledelse og kommunikation - og har sidenhen uddannet sig til proceskonsulent og coach. Senest har hun en bestyrelsesuddannelse fra Aarhus Universitet bag sig hvor fokus er på SMVere. Pernille er forfatter til en række bøger: Fra Pionervirksomhed til netværksorganisation og Kender du dine medarbejdere?
Pernille Hjortkjær
Pernille Hjortkjær
Brugbart? Del det med dit netværk!
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.