Kender du de to typer af rådgivere? Bliv klogere på to forskellige måder at være rådgiver på

Kender du de to typer af rådgivere? Bliv klogere på to forskellige måder at være rådgiver på

Er du rådgiver? Så skal du kende forskel på to forskellige tilgange til det at bedrive rådgivning.

Der er tale om to forskellige mindset, to forskellige rådgivningstraditioner historisk set, men også to forskellige positioner man kan befinde sig i og skifte mellem i løbet af en rådgivningssamtale eller et rådgivningsmøde. 

En dygtig rådgiver forstår de to forskellige tilgange og evner at skifte mellem de to positioner alt afhængigt af, hvad den pågældende situation kræver. 

Den klassiske ekspert rådgiver

Den ene tilgang til rådgivning er det mindset eller den tilgang vi finder hos en klassisk ekspert rådgiver.

En ekspert rådgiver er kendetegnet ved at være fagligt meget dygtig og dermed også typisk fagligt meget overlegen ikke mindst overfor kunden eller klienten.

Der er i denne tilgang og position en opfattelse af, at ekspert rådgiveren – som navnet indikerer – netop ER eksperten og dermed HAR alle svarene. 

Ekspert positionen er baseret på en lineær årsags-sammenhængstænkning, altså at der er en klar direkte linje mellem årsag og resultat.

Det betyder også, at der i ekspert mindsettet hersker en opfattelse af, at der kun findes ET rigtigt svar (og at det som nævnt er ekspert rådgiveren, der ligger inde med dette svar. 

Mindsettet betyder, at en ekspert rådgiver typisk har væsentligt mere “magt” i en rådgivningssammenhæng – vi kender den typiske ekspert rådgiver fra lægekonsultationen, hvor vi forventer at lægen kan fortælle os hvad vi fejler, eller fra den måde mange mennesker tidligere så på deres bankrådgiver, nemlig som et økonomisk “orakel” der havde svaret på, hvordan den enkelte skulle indrette sin økonomi på.

En ekspert rådgiver stiller typisk lukkede spørgsmål, der primært handler om, at ekspert rådgiveren skal blive klogere på kundens eller klientens situation sådan at ekspert rådgiveren kan stille en “diagnose” og komme med et råd eller en løsning på problemt. 

Den coachende rådgiver

I den anden ende af spektret finder vi proceskonsulenten eller coachende rådgiver.

Proceskonsulenten eller den coachende rådgiver er kendetegnet ved i sin rene form at være uvidende i forhold til det faglige område der søges rådgivning indenfor. Det betyder altså i yderste konsekvens at en proceskonsulent eller coachende rådgiver ikke ved noget om det område eller faglige felt vedkommende rådgiver indenfor. 

Årsagen til dette er, at en proceskonsulent eller coachende rådgiver mest af alt bliver betragtet som en “fødselshjælper”, en facilitator, der med sin evne til at stille spørgsmål og holde fast i “den røde tråd” i rådgivningssamtalen hjælper kunden eller klienten, med at komme frem til sit eget svar.

Der ligger i denne tilgang til rådgivning en forståelse af, at der findes FLERE MULIGE SVAR og FLERE MULIGE LØSNINGER på problemet. Der ligger også i denne tilgang, at det er klienten eller kunden selv der har svaret på, hvad der er den rette løsning og det rette svar. 

Relationen mellem proceskonsulenten eller den coachende rådgiver og kunden eller klienten er i dette mindset meget ligelig – igen ud fra en tro på, at klienten eller kunden selv er ekspert på sit eget liv og sin egen situation mens proceskonsulenten eller den coachende rådgiver er ekspert på selve den metodiske måde at drive rådgivningssamtalen og rådgivningsmødet.

En proceskonsulent eller coachende rådgiver stiller primært åben spørgsmål og primært spørgsmål for at skabe bevidsthed hos kunden eller klienten og i mindre grad for selv at blive klogere på situationen. 

At være ekspert rådgiver er for mange rådgivere den mest naturlige position at være i, fordi den af mange opfattes som den mest trygge. 

Imidlertid er der meget værdi at hente ved at benytte proceskonsulentens eller den coachende rådgiveres position, ikke mindst, når klienten eller kunden står med spørgsmål, der kræver en ændret adfærd hos kunden eller klienten.  Det skyldes at rådgiveren ved at benytte proceskonsulenten eller den coachende rådgivers position får muligheden for at arbejde sig ind i kundens eller klientens inderste motivation. Dette har en klar fordel, fordi denne form for motivation er fyldt meget mere af positiv energi, fremfor ekspert rådgivningssituationen, der primært benytter sig af ekstern “frygt” eller magt motivation – en motivation der er baseret på at ekspert rådgiveren er kunden og klienten overlegen rent magtmæssigt, og derfor kan “true” kunden eller klienten til en given adfærd. 

Denne motivationsform kan på kort sigt virke, men vil man som rådgiver arbejde med langsigtede løsninger, så er den positive motivation, der kommer frem af at bruge proceskonsulentens eller den coachende rådgivers position absolut at foretrække. 

 

Derfor vil jeg opfordre dig til som rådgiver at stille mange flere åbne coachende spørgsmål. 

For der sker to ting, når vi stiller spørgsmål:

For det første bliver vi som rådgivere klogere på, hvad det EGENTLIG er der er vores kundes og klienters udfordring, problem eller perspektiv. 

For det andet sætter spørgsmålet vores kunde eller klient i gang med at tænke – især hvis vi stiller de rigtige spørgsmål .Og dén proces er faktisk ofte meget vigtigere for resultatet af vores rådgivning, end selve det svar eller det råd, vi giver vores kunder og klienter. 

At kunne det sidste er derfor nøglen til at din rådgivning skaber succes hos dine kunder og klienter – det er ikke en kortsigtet løsning!

Til gengæld garanterer jeg dig for, at det der dén løsning der HVER GANG vil gøre, at du lykkes med at skabe succes hos dine kunder og klienter. 

 

————————–

Er du blevet nysgerrig på, hvordan du kan komme i gang med at stille spørgsmål i stedet for “bare” at give svar eller råd?

Så er det faktisk dét, jeg underviser i på kurset Den Coachende Rådgiver ONLINE. 

Læs om at blive en coachende rådgiver —> her.

 

Vil du høre mere om rådgivningsmetode og rådgivningsstil?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet om rådgivning.

Tilmeld dig nyhedsbrevet om rådgivning —> her.

Husk at like artiklen:

Del artikel med dit netværk, så flere kan få gavn af vores viden:

Skriv en kommentar og del den på Facebook

Pernille Hjortkjær

Pernille Hjortkjær

Pernille Hjortkjær er BusinessCoach og PengeMentor i PE3A BusinessAntropologi. Pernille hjælper soloselvstændige og virksomhedsejere af mindre virksomheder med at sætte ord på drømme og skab den udvikling de drømmer om både privat og professionelt. Det skaber glade og effektive virksomhedsejere med autentiske, handlekraftige og stærke virksomheder. Pernille er forfatter til en række bøger: Fra Pionervirksomhed til netværksorganisation og Kender du dine medarbejdere?
Pernille Hjortkjær
Pernille Hjortkjær

Marselis Tværvej 4 | DK-8000 Aarhus | Telefon: +45 23 36 17 21 | Mail: info@pe3a.dk | CVR: 34136270

Handelsbetingelser | Forretningsbetingelser © Copyright 2015 PE3A

Har du fået din GRATIS GUIDE?
Close

Nu kan du - helt gratis - få min e-bog:

"Sådan spotter du jeres VIRKSOMHEDSKULTUR"

 

Vi sender dig samtidig vores nyhedsbrev, hvor du får endnu mere viden direkte i indbakken.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close