[Infografik] Sådan får du jublende og engagerede medarbejdere

Pernille Hjortkjær

Ifølge en undersøgelse fra virksomheden Blessing White er den vigtigste kilde, du som leder har til engagerede medarbejdere, tillid. Og engagerede medarbejdere er vigtige, for de er også effektive og tilfredse medarbejdere. Og så er de den bedste reklame du kan få, fordi de til enhver tid vil tale positivt om virksomheden.

Hvis du vil have tips til at få mere engagerede medarbejdere, så læs med i dagens blogindlæg

Tillid, ledelse og engagement

Du kender dem helt sikkert godt de super engagerede medarbejdere. Og hvis du er ligesom os, så vil du gerne have endnu flere af dem. De engagerede medarbejdere bidrager positivt til vitale områder i din virksomhed lige fra bundlinjen til det sociale fællesskab.

Nu har vi en god nyhed til dig: Du kan skabe rammerne for engagerede medarbejdere selv.

Den vigtigste faktor er tillid.

Sådan øger du tilliden mellem dig og dine medarbejdere

Det lyder måske som en simpel manøvre, men det med tillid er enormt svært. Specielt hvis du er leder. For vi mennesker er generelt lidt skeptiske, når det kommer til at stole på mennesker, der står over os i hierarkiet. Det er ikke fordi dine medarbejdere er mistroiske, men de tolker ubevidst dine budskaber ind i deres egen hverdag. Tillid kommer ikke af sig selv.

Du skal give dine medarbejdere en grund til at tro på dig, og her får du tre gode råd til hvordan:

1. ekspertråd: Klar kommunikation

  • Uklar kommunikation avler utryghed og skaber mistillid. Når du kommunikerer med dine medarbejdere, så er det vigtigt, at du altid har et klart og letforståeligt budskab, der viser dem, hvordan de selv skal handle.

2. ekspertråd: Hold dit ord

  • Hvis du bryder tilliden mellem dig og en medarbejder, så kan du være helt sikker på, at det får konsekvenser. Du skal være til at stole på, og når du lover en medarbejder noget, så skal du holde dit ord. Eller være ude med en undskyldning i god tid.

3. ekspertråd: Vær ansvarlig

  • Hvis du har uddelegeret en opgave, og noget går galt, så tag ansvaret på dine skuldre. Det viser dine medarbejdere, at de kan stole på, at du er på deres side. Det værste du kan gøre er ukritisk at give skideballer videre, hvis du selv har fået en oppefra.

Der er mange flere interessante pointer i infografikken fra Blessing White herunder, men inden du dykker helt ned i den, så vil vi gerne spørge dig:

  • Hvordan arbejder du med tillid?
  • Har du gjort noget, der virkelig engagerede dine medarbejdere?
  • Hvad er din vigtigste vej til engagerede medarbejdere?

Del dine erfaringer, tips og refleksioner med os alle i kommentarfeltet under grafikken.

Medarbejder-engagement

Brugbart? Del det med dit netværk!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>
*
*