Pernille Hjortkjær - Visionær direktør og Business Antropolog

Kom godt i mål med en god handlingsplan

Når du har sat dig et godt mål, så er det tid til at finde ud af, hvordan du når det mål. Der er mange måder at nå sit mål, men et af dem, jeg ofte ser virke, er at lave en handlingsplan. Og ligesom du kan lave gode og dårlige mål, så kan du også lave gode og dårlige handlingsplaner.

I dette blogindlæg kan du læse om, hvordan du strikker en stærk handlingsplan sammen.

Okay. Du har defineret et mål, du har kørt det gennem SMART modellen, og du ved præcis, hvor du gerne vil hen. Så er det vel bare med at sætte i gang, geare op og komme ud over stepperne i jagten på dit mål?

Det kan du selvfølgelig godt prøve, men det er altså ikke sjovt at suse afsted med 130 km/t på motorvejen bare for at opdage, at du missede afkørslen for en time siden. Og det er endnu mindre sjovt at jagte et mål i et år, hvis du opdager i oktober, at du er spurtet ud af den forkerte sti.

Hvad indeholder den gode handlingsplan?

Jeg har ikke en bestemt form, som jeg prædiker, når jeg taler om handlingsplaner. Det vigtige er, at du får det rigtige indhold i handlingsplanen, så du arbejder i den rigtige retning. Din handlingsplan skal kunne svare på følgende 4 spørgsmål:

  • Hvad er det, der skal gøres?
  • Hvem er det, der skal gøre det?
  • Hvornår skal det gøres?
  • Hvordan skal det gøres?

Det er her, du ikke må springe over, hvor gærdet er lavest. Du skal hele tiden være konkret, skrive ned hvad du bestemmer dig for, og vurdere om det er realistisk.

Hvad er det egentlig du får svar på med handlingsplanen?

Når du stiller dig selv de fire spørgsmål, så bliver du afklaret omkring din vej til målet. Det kan være det hele giver sig selv, og det kan være, at du skal opstille flere delmål på vejen mod dit endelige mål.

Din handlingsplan skal være konkret formuleret, og den skal være så detaljeret, at du altid kan finde den frem, og bruge den til at komme videre på vejen mod målet – især når motivationen en gang imellem svigter.

En god handlingsplan er både en effektiv vej til målet, motiverende støtte og turbodiesel på en god dag.

Få en handlingsplan i dag

Vi har lavet et smart (og gratis) onlineværktøj, der gør det nemt at sætte gode mål. Værktøjet bygger på SMART modellen og arbejder i få, lette trin, der guider dig gennem hele processen.

Når du er færdig, så får du tilsendt en motiverende handlingsplan, som du kan bruge, når du fremover jagter dit mål. Du kan prøve vores værktøj her.

Prøv vores SMART mål generator her

Pernille Hjortkjær

Pernille Hjortkjær

Pernille er grundlægger af PE3A BusinessAntropologi. Pernille hjælper ledere og virksomhedsejere i mindre og mellemstore virksomheder med at forandre virksomhedskulturen, når markedet ændrer sig (disruption), når virksomheden vokser eller når virksomheden fusionerer. Pernille er uddannet antropolog med speciale i virksomhedskultur, ledelse og kommunikation - og har sidenhen uddannet sig til proceskonsulent og coach. Senest har hun en bestyrelsesuddannelse fra Aarhus Universitet bag sig hvor fokus er på SMVere. Pernille er forfatter til en række bøger: Fra Pionervirksomhed til netværksorganisation og Kender du dine medarbejdere?
Pernille Hjortkjær
Pernille Hjortkjær
Brugbart? Del det med dit netværk!
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.