Hvad er motivation for dig?

Pernille Hjortkjær

Vores motivation hænger sammen med vores personlighed. Vi motiveres altså alle helt individuelt af forskellige ting. Alle ville for eksempel ikke være lige motiveret af at lave regnskaber en hel dag, mens andre ville dø af skræk over at skulle undervise andre. Som mennesker er vi meget forskellige, og det er vores motivation bestemt også. Læs med og bliv lidt klogere på din egen motivation.

Motivation – en underlig størrelse

Hvad får dig op om morgen?

Hvor finder du din energi?

Hvad er dit drive?

Et par spørgsmål du med rette kan tage op til overvejelse en gang imellem. Ud fra dine svar kan du nemlig dyrke din motivation og sikre dig endnu flere energifyldte dage. Mon ikke vi alle kender følelsen af at komme helt høje hjem fra arbejde, fordi det simpelthen bare har været den fedeste dag! Hvorfor ikke skabe endnu flere af disse dage?

Som benzin på bilen?

Kan motivation tankes på mennesker, som en bil fyldes med benzin for at kunne køre? Jeg tror motivation er en smule anderledes. Forandringer skal komme indefra. Der skal være fokus på indre motivation! Vi skal selv have lyst, ellers er der ikke meget motivation. Vi ved jo alle hvor meget lettere hverdagen er, hvis vi er motiveret for dagens arbejde. Det gør alt.

Rygning – det gode eksempel.

Hvordan motiveres du til rygestop? Den eneste måde du ikke får en ryger til at stoppe deres rygning er at pege fingre. Motivation til et rygestop skal komme indefra systemet, som reaktion på en måske tilpas forstyrrelse. En ryger står med en viden om at rygning ikke er sundt, men på den anden side giver det at ryde en ubeskrivelig værdi. Du kan ikke bestemme om andre skal stoppe, men kun opstille andre perspektiver, og ud fra dette kan det skabe en refleksion for rygeren.

Motivation i folkeskolen

Vi kan nok alle genkende eleven der strengt spørger sin lærer, hvorfor skal jeg lave den her opgave, det gider jeg ikke! Hvor ville det da være meget lettere at være lærer, hvis de kunne undgå lignende kampe. Kunne eleven på en eller anden måde motiveres til at tænke, sikke en spændende opgave, den glæder jeg mig til at lave?

Ja selvfølgelig kunne eleven det.

Indre motivation

Så motivation kommer altså indefra. Og når den gør det, hvordan kan vi så hjælpe til at motivere andre? Vi kan starte med at indvie folk, så de føler sig hørt. Det at skabe forandringer handler i bund og grund om motivation.

Drivkraften – pisken eller guleroden

Når vi snakker om motivation er det meget normalt at tale om to motivationsformer: Pisken eller guleroden. Kort sagt om vi bliver motiverede af noget vi gerne vil væk fra og undgå eller noget vi gerne vil hen imod, altså opnå.

Og når motivation altid kommer indefra, så handler det i den grad om at finde ud af hvad der motiverer lige nøjagtigt det enkelte menneske i den konkrete situation. I nogle situationer kan motivation nemlig være pisken mens det i andre situationer er guleroden. Og hvis vi kan arbejde med at finde gulerodsmotivation i en konkret situation, så er sandsynligheden for at vi lykkes, væsentlig større. Det kaldes positiv psykologi, altså at det med guleroden, at vi som mennesker kan præstere og nå mange flere mål, når målene er ombejlet af positiv energi og følelser. For mennesker der føler sig involverede, anerkendte og som kan se mening og klarhed med tingene har positive tanker og følelser, og de vil i de fleste tilfælde føle sig mere motiverede til at handle, end mennesker der ikke har de her følelser.

Så motivation handler om at finde ind i lige præcis de positive anerkendende følelser, og derfra finde motivationen.

Så hvad vil du bruge din motivation til?

Vi kan altså bruge motivationen til at skabe mere begejstring, involvering, ansvar, initiativ og gåpåmod. Ved at finde ind til kernen i, hvad der motiverer dig og dem du gerne vil hjælpe med at skabe unikke resultater, f.eks. dine medarbejdere, kunder, patienter eller elever.

Måske folkeskoler eleven kan føle det hele lidt styrende fra lærens side. Hvis eleven havde været med til at definere opgaven, ville elevens motivation helt sikkert være anderledes høj.

Så hvad vil du nu bruge din viden om motivation til at gøre noget ved?

Der findes ingen endegyldig opskrift på motivation – det handler om dig, og hvor du finder dit drive!

Brugbart? Del det med dit netværk!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>
*
*