Hvad kan vi lære om virksomhedskultur af en brite?

Hvad kan vi lære om virksomhedskultur af en brite?

En brite kom til Danmark og lærte om Disney-sex og benhård ærlighed

Overskriften fangede mig forleden, da jeg scrollede nyheder på telefonen. Artiklen handler om den britiske journalist Helen Russel, der har boet i Jylland i et par år og nu kan berette om, hvilke forskelle der er på britisk og dansk kultur. Du kan læse hele artiklen her.

Russel konstaterer blandt andet, at danske forældre benytter fredagens Disney-time til at dyrke sex i!

Om dette og meget andet har Russel løbende sendt klummer hjem til The Telegraph – klummer hun nu har samlet i en hel bog, hvori hun “jagter”  forklaringen på, hvorfor danskerne de senest år figurerer på listen over verdens lykkeligste folkefærd. Jeg har tænkt mig at få fingre i bogen – og det kan du også lige her

 

Når briten kigger på os bliver vi bevidste om vores kultur

Russels betragtninger er interessante, fordi de giver os muligheden for at se os selv lidt udefra. For når vi til daglig går rundt blandt hinanden tænker vi ikke altid særlig meget over, hvad vi gør, hvorfor vi gør det vi gør, eller på at det for andre, der ikke er vant til at bo i Danmark kan virke underligt. 

Og det er nemlig lige præcis det kultur kan og gør. Opsætter uskrevne såvel som skrevne regler for hvordan vi opfører os i forskellige sammenhænge. Og det er netop når nogle udefrakommende fortæller os om, hvad de ser og oplever – eller når de overtræder nogle af vores kulturelle regler og kodekser, at vi selv mærker den kulturelle ramme.

Ellers er det næppe noget vi lægger mærke til. 

Sådan er det også med virksomhedskultur. Du kan læse meget mere, om hvad det er i det her blogindlæg

Som vanedyr bliver vi kulturelt blinde

Vi bliver nemlig helt utrolig hurtigt kulturelt blinde. Især hvis vi går i vores vante miljø med samme typer mennesker som os selv. Og mennesker er vanedyr. Helt ufatteligt meget endda. Forskere undersøger fortsat hvor meget af vores gøren og laden der er styret af vanerne. Men de er helt enige om, at vanerne faktisk er til stor gavn for os i mange henseender.

For vaner er en ren og skær en biologisk mekanisme, der gør at vi sparer på energien.

Vaner gør os altså i stand til at udføre rigtig mange ting hver dag, uden at vi behøver at tænke over dem. Tænk blot på hvis du hver morgen skulle overveje at stå op, tage tøj på, spise morgenmad og tage på arbejde.

Så ville du hurtigt bruge rigtig meget tankekapacitet på de ting alene. Men fordi du sikkert har en morgenrutine og nogle morgenvaner, så sparer din krop og hjerne en hel del energi. Og det er rigtig smart i mange sammenhænge. Hvis du vil læse mere om vanernes fortræffeligheder i forhold til at holde din dagligdag kørende, så læs med her

Men når vi taler om kultur er det knap så smart. 

Vi har brug for britens betragtninger, så vi kan blive kulturelt vågne igen

Og det er lige præcis derfor vi har brug for andres øjne til at se alt det vi er blevet kulturelt blinde for. For at Helen Russel og andre beskriver det de ser, når de kommer ind i vores kultur. Uanset om det er helt generelt på den nationale scene der hedder Danmark, eller om det er i virksomhedssammenhæng. 

Det er også derfor jeg altid anbefaler virksomhedsejere, at bruge en række kneb til at holde sig skarpe på den virksomhedskultur, der er i virksomheden:

Et af dem er at sørge for, at alle medarbejdere løbende kommer ud i andre typer af virksomheder enten i form af efteruddannelse, netværk eller i forbindelse med deciderede arbejdsopgaver.

Et andet er at udstyre alle nye medarbejdere med en notesbog, som de de første tre måneder er forpligtede til at skrive alle deres observationer nede i.

En tredie mulighed er at med jævne mellemrum at give studerende eller anden ekstern arbejdskraft Sådan spotter du jeres virksomhedskultur - PE3A BusinessAntropologimuligheden for at arbejde i virksomheden mod at de giver deres ærlige feedback om hvad det er de ser. 

Og derudover anbefaler jeg, at alle ledere og medarbejdere sørger for at træne den kulturelle muskel, så de løbende kan spotte hvor virksomhedskulturen bevæger sig henad og hurtigt kan sætte ind, hvis noget ikke er som det skal være.

Derfor har jeg lavet en GRATIS guide i at spotte virksomhedskulturen.

Du henter den lige her 

Husk at like artiklen:

Del artikel med dit netværk, så flere kan få gavn af vores viden:

Skriv en kommentar og del den på Facebook

Pernille Hjortkjær

Pernille Hjortkjær

Pernille Hjortkjær er BusinessCoach og PengeMentor i PE3A BusinessAntropologi. Pernille hjælper soloselvstændige og virksomhedsejere af mindre virksomheder med at sætte ord på drømme og skab den udvikling de drømmer om både privat og professionelt. Det skaber glade og effektive virksomhedsejere med autentiske, handlekraftige og stærke virksomheder. Pernille er forfatter til en række bøger: Fra Pionervirksomhed til netværksorganisation og Kender du dine medarbejdere?
Pernille Hjortkjær
Pernille Hjortkjær

Marselis Tværvej 4 | DK-8000 Aarhus | Telefon: +45 23 36 17 21 | Mail: info@pe3a.dk | CVR: 34136270

Handelsbetingelser | Forretningsbetingelser © Copyright 2015 PE3A

Har du fået din GRATIS GUIDE?
Close

Nu kan du - helt gratis - få min e-bog:

"Sådan spotter du jeres VIRKSOMHEDSKULTUR"

 

Vi sender dig samtidig vores nyhedsbrev, hvor du får endnu mere viden direkte i indbakken.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close