Hvad skal vi bruge virksomhedskultur til?

Jeg har tidligere fortalt, hvad virksomhedskultur egentlig er. Derfor er det nu på tide at gå i dybden med, hvad kultur kan. Her kan du finde svaret på, hvorfor det er vigtigt, at du arbejder aktivt med din virksomhedskultur.

Hvad er kultur?

I blogindlægget om hvad kultur er, fandt vi ud af, at kultur er noget, vi tror på. Vi kan godt være flere, som tror på de samme ting. Det er faktisk det, som er det vigtige, når vi skal sætte fokus på, hvad kultur kan bruges til.

Volleykultur

Hver mandag og torsdag aften spiller jeg volleyball i den lokale idrætshal. Det er fedt – specielt fordi alle mine holdkammerater og jeg er enige om, hvordan vi spiller volley. Vi er enige om, at bolden ikke må gå i gulvet, at volley er en holdsport, hvor alle spillere er lige vigtige, og at vi spiller for at have det sjovt, men at vi gør vores bedste. Vi kommer aldrig til at løfte den store pokal sammen, men vi er enige om, at det er helt okay. For vi har samme mål med, hvorfor vi mødes hver mandag og torsdag aften.

Det vigtige fælles mål.

Det er målet, der er det vigtige, når vi snakker kultur – både i virksomheder og på volleyhold. Mit volleyhold er samlet om en fælles kultur. Alle de ting, vi er enige om, er tilsammen vores fælles volleykultur. De ting, du er enig med dine kollegaer om, det er jeres virksomhedskultur.

Fordi mit volleyhold er enigt om, hvorfor og hvordan vi skal spille volley, så er vi også enige om, hvilket mål vi har med at spille volley. Og når vi har et fælles mål, så hjælper vi hinanden mod målet. Det er helt det samme i en solid virksomhedskultur. Her styrer virksomhedens medlemmer også sammen mod fælles mål.

Det er altså det, vi kan bruge kultur til: at blive enige og arbejde mod et mål.

Uenigheder i kulturen

Så hvis man er en gruppe, et volleyhold eller en virksomhed, som er enig om, hvad der er vigtigt i den fælles kultur, så har vi et fælles mål for vores gruppe. Men hvad nu, hvis man ikke er enig om kulturdelene? Hvad hvis der var én på volleyholdet, som mener, at hun er den vigtigste spiller, og at hun vil smashe på alle boldene? Eller hvad hvis hun ikke spillede for at have det sjovt, men for at vinde?

Den samme situation kender du måske fra din virksomhed. I synes, I er enige om, hvad der er vigtigt i jeres kultur, og hvad der er jeres mål. Men så er der en kollega, som synes hendes arbejdsrutiner er mere rigtige end andres, en kollega, som altid tager de spændende arbejdsopgaver eller en kollega, som ikke følger de officielle anvisninger.

Det er klart, at de personer ikke deler resten af holdets fælles volleykultur eller fælles virksomhedskultur. Og de arbejder ikke mod det samme mål som resten af volleyholdet og virksomheden.

Konsekvensen af kultur

Nogle dele af vores kultur kan vi ændre på – og vi gør det hele tiden. Du er nok ikke længere overbevist om at det tøj, du gik med i teenage-årene, er det smarteste. Du har derfor forandret din tøjkultur. Læs mere om det i det første blogindlæg om virksomhedskultur.

Fordi vi kan ændre i vores kultur, så er det måske en mulighed at overbevise hende volleyspilleren om, at hun på vores hold skal spille for hyggens og fællesskabets skyld. Og måske kan I overbevise kollegaen om, at hun også skal give plads til resten af medarbejderstaben.

Måske ender det lykkeligt og volleyspilleren og kollegaen får samme mål som resten af holdet og virksomheden. Det kan også være, at de finder andre steder at være, hvor de kan få opfyldt deres mål.

Det er konsekvensen af kultur. Kultur kan samle folk, og kultur kan adskille folk.

Hvorfor er virksomhedskultur så vigtig?

Kulturen i din virksomhed kan være med til at samle medarbejderne mod et fælles mål. Men kulturen kan også skabe intern splittelse, hvis medarbejderne ikke har de samme kulturdele til fælles. I så fald har medarbejderne ikke samme mål med deres arbejde. Det er derfor, at det er vigtigt ikke at overse virksomhedskulturen. Den er både fundamentet, virksomheden bygger på, og den er vejviseren for medarbejdernes arbejde mod virksomhedens mål.

Hvordan står det til med din virksomhedskultur?

Føler medarbejderne sig inddraget i din virksomhedskultur? Kan medarbejderne se meningen med jeres virksomhedskultur? Det kan godt være svært selv at se, at få øje på hvad der egentlig præcist at netop jeres virksomhedskultur.

Derfor har jeg lavet en GRATIS guide til hvordan du spotter virksomhedskulturen i din virksomhed. Du finder din GRATIS guide lige her

Pernille Hjortkjær

Pernille Hjortkjær

Pernille er grundlægger af PE3A BusinessAntropologi. Pernille hjælper ledere og virksomhedsejere i mindre og mellemstore virksomheder med at forandre virksomhedskulturen, når markedet ændrer sig (disruption), når virksomheden vokser eller når virksomheden fusionerer. Pernille er uddannet antropolog med speciale i virksomhedskultur, ledelse og kommunikation - og har sidenhen uddannet sig til proceskonsulent og coach. Senest har hun en bestyrelsesuddannelse fra Aarhus Universitet bag sig hvor fokus er på SMVere. Pernille er forfatter til en række bøger: Fra Pionervirksomhed til netværksorganisation og Kender du dine medarbejdere?
Pernille Hjortkjær
Pernille Hjortkjær
Brugbart? Del det med dit netværk!
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.