Lad folk udenfor din virksomhed se på din virksomhedskultur

[Øvelse] Sådan kickstarter du refleksionerne og forandringerne

En af vores faste læsere skrev til os:

”Jeg kan huske, at I på et tidspunkt havde et vildt godt blogindlæg med en refleksionsøvelse i. Jeg har ledt og ledt på hjemmesiden, men jeg kan ikke finde det længere. Kan I hjælpe mig?”

Vi har pustet det digitale støv af harddisken og fundet teksten frem. Den viste sig at være et nyhedsbrev, vi sendte ud i sensommeren. Det nyhedsbrev får du nu som blogindlæg. Og vi har udvidet øvelsen lidt. Det er jo jul.

Du kan læse om refleksioner, forandringsparathed og mål i dagens blogindlæg, der er lige så aktuelt i dag, som det var i sommers.

Uanset hvordan du tilbringer din jul, så håber jeg, du tager dig tid til fordybelse og refleksion over de små og store ting her i livet. Måske har du læst mit blogindlæg om at være forundringsparat?

I dagens blogindlæg får du en lille øvelse, der holder dig forundringsparat og sætter gang i refleksionen.

Fokusér på dine vaner

Alle dine vaner holder dig fast – på godt og ondt. Du har sikkert en eller flere vaner, som du drømmer om at bryde. Og selvom det virker uoverskueligt, så er den gode nyhed, at du kan lære, hvordan du bryder dine vaner.

En sikker vinder, når du skal holde dig forundringsparat er at være opmærksom på dine vaner og bryde dem. Beslut dig eksempelvis for at prøve én ny ting hver dag, som du normalt ikke ville gøre.

Det kan være alt lige fra at køre en anden vej end du plejer, eller sige ja i stedet for nej – eller omvendt sige nej i stedet for ja. Det vigtige er, at du er åben overfor, hvad dine nye valg bringer.

På den måde udfordrer du hele tiden dine egne vaner.

Start med denne øvelse

Når du allerede er i gang med at gå nye veje, så er det et godt tidspunkt med en mere konkret øvelse.

Når du er igang med at gå nye veje, så er det et godt tidspunkt med en mere konkret øvelse. Stil dig selv følgende spørgsmål i den nævnte rækkefølge. Så får du ryddet ud i en dårlig vane og etableret en god vane.

  • Hvad plejer jeg at gøre?
  • Hvad sker der når jeg gør som jeg plejer?
  • Hvad kan jeg godt lide, ved den måde jeg plejer at gøre tingene på?
  • Hvad fungerer ikke så godt ved plejer?
  • Hvad sker der når jeg gør det modsatte af, hvad jeg plejer?
  • Hvad kan jeg godt lide ved den “nye måde” at gøre tingene på?

Forestil dig nu, at du har frit valg på vane-hylden. Stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvordan skal min nye vane se ud?
  • Hvad er første skridt på vejen til min nye vane?
  • Hvilket skridt skal jeg tage i morgen?
  • Hvad har jeg brug for?
  • Hvem har jeg brug for?

Det tager tid at ændre en vane, så husk at opfølgningen er mindst ligeså vigtig som selve øvelsen. Så sæt allerede i dag en påmindelse op, så du bliver mindet om, at du er igang med at etablere en ny god vane.

En ekstra juleoverraskelse

Hvis du vil ændre en vane, så er et stærkt udgangspunkt at sætte det som et mål. Vi har gjort det ekstra nemt at sætte gode mål med vores SMART MÅL GENERATOR. Det er et gratis online værktøj, som hjælper dig med at sætte gode mål, som du når. Hvis du bruger SMART modellen, så er du et skridt videre mod at bryde din vane.

 

Pernille Hjortkjær

Pernille Hjortkjær

Pernille er grundlægger af PE3A BusinessAntropologi. Pernille hjælper ledere og virksomhedsejere i mindre og mellemstore virksomheder med at forandre virksomhedskulturen, når markedet ændrer sig (disruption), når virksomheden vokser eller når virksomheden fusionerer. Pernille er uddannet antropolog med speciale i virksomhedskultur, ledelse og kommunikation - og har sidenhen uddannet sig til proceskonsulent og coach. Senest har hun en bestyrelsesuddannelse fra Aarhus Universitet bag sig hvor fokus er på SMVere. Pernille er forfatter til en række bøger: Fra Pionervirksomhed til netværksorganisation og Kender du dine medarbejdere?
Pernille Hjortkjær
Pernille Hjortkjær
Brugbart? Del det med dit netværk!
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.