Overvågning af arbejdspladsen: Motivation eller brud på tilliden?

Jeg bliver oftere og oftere spurgt ind til overvågning på arbejdspladsen. Det skyldes, at mange virksomheder har overvågning i deres systemer på en ene eller anden måde, fordi teknikken tillader det. Men også fordi det kan give nogle bedre muligheder for at planlægge – fx til at finde ud af, hvilken servicemedarbejder der er tættest på en given kunde med en akut hasteopgave.

Overvågning er et meget omdiskuteret emne. Og med god grund. Om du bruger overvågning af sikkerhedsmæssige årsager eller til sikring af daglig drift, er der en hårfin grænse mellem, hvad der er godt, og hvad der kan påvirke dine medarbejdere negativt. Er du ikke klar over, om du er gået over grænsen, kan du komme rigtig galt afsted. Derfor vil jeg skrive et par ord om, hvad man skal være opmærksom på, når det kommer til overvågning af medarbejdere.

 

Regler for overvågning på arbejdspladsen

Der er mange aspekter, når man snakker om overvågning af arbejdspladsen. Overvåger du din virksomhed af sikkerhedsmæssige- og drifts årsager, så har du ret til det. Du må som arbejdsgiver overvåge ved hjælp af GPS, e-mail og TV-overvågning. Der er dog enkelte regler, du skal overholde, når du vælger at overvåge.

  • Overvågningen må kun ske for at sikre den daglige drift.
  • Overvågningen skal tage hensyn til medarbejdere og må ikke være krænkende. Eksempelvis må der ikke sættes overvågning i omklædning eller på toiletter, da det er krænkende.
  • Som arbejdsgiver må du kun tjekke dine medarbejderes mail, hvis det er arbejdsrelateret og sker på baggrund af sikkerhedsmæssige årsager.
  • Ved overvågning, skal alle der er omfattet af det informeres inden overvågningen påbegyndes. Den eneste undtagelse er ved mistanke om tyveri.

Holder du dig inden for disse regler, kan du næsten være sikker på, at du ikke overvåger dine medarbejdere ulovligt. Du skal dog være opmærksom på, hvordan overvågning kan påvirke dine medarbejdere. Så i hvilket omfang kan du overvåge uden, at det påvirker arbejdsmiljøet? Det er her, at overvågning bliver svært. Alle arbejdspladser er ikke ens, og det er alle medarbejdere heller ikke. Den eneste måde du kan sikre sig, at du ikke er gået over grænsen, er ved at lytte til dine medarbejdere og gøre en indsats for at sikre dig deres trivsel på arbejdspladsen.

 

Hvordan påvirker overvågning dine medarbejdere?

Overvågning af arbejdspladsen kan gå galt på rigtig mange måder. Der findes et utal af skrækhistorier, om hvordan overvågning er gået galt. Eksempelvis på et spisested hvor chefen sad hjemme og holdt øje med medarbejderne, og han kunne finde på at ringe dem op, hvis de ikke har smilet nok til kunderne. Dette skaber ikke kun ubehag for medarbejderne, men ligeledes får det dem til at føle, at der ikke er tiltro til deres evner som medarbejder.

I mange tilfælde gør overvågning også medarbejdere utrygge, da de føler, at chefen konstant holder øje med dem. Det kan føre til præstationsangst blandt medarbejderne, hvilket kan påvirke deres performance negativt, fordi de ikke føler, at de er i et godt og trygt arbejdsmiljø.

Det vigtigste hvis man vil minimere chancerne for, at overvågningen giver et negativt udkom er at samarbejde med medarbejderne om at finde en neutral måde at overvåge på. Det er vigtigt, at medarbejderne kan mærke, at du overvåger for deres sikkerheds skyld og ikke for at holde øje med dem.

Går du med følelsen af, at du bliver nødsaget til at holde øje med dine medarbejdere for, at de gør deres arbejde korrekt, bør du overveje, om du har ansat de rette personer. 

 

Motiver dine medarbejdere korrekt

Brug aldrig overvågning til at motivere dine medarbejdere eller for at holde øje med dem. Motiver dem i stedet til at tage ansvar for dem selv og for arbejdspladsen. Ved at motivere, frem for at tvinge det frem ved ubehagelige overvågninger, får du i stedet en stærk medarbejder der tager ansvar, fordi personen har lyst til at løfte virksomheden og ikke grundet tvang.

God motivation kræver ikke mange ressourcer, og der er en del lavpraktiske ting, du kan gøre for at motivere dine medarbejdere. Herunder er en liste med nogle små ting, du kan gøre, som vil gøre en stor forskel for dit personale.

–       Giv dine medarbejdere ansvar for eksempelvis en af dagligdagens opgaver i firmaet. Hvis du er en detailhandel kan dette eksempelvis være at sørge for, at en afdeling altid står flot. Hvis du derimod har et kontor, kan det være en lille ting som at give en person ansvar for det ugentlige morgenmøde. Disse små ting gør rigtig meget for medarbejderes opfattelse af dem selv og deres vigtighed for virksomheden.

–       Gå i ny og næ rundt til en af dine medarbejdere og hør, om de har brug for en hånd med noget eller ønsker feedback på en opgave. Dette vil gøre rigtig meget for kommunikationen og for dine medarbejderes opfattelse af dig både som person og som leder.

–       Fejr de sejre der kommer hen af vejen og hvis selv et godt eksempel ved at være i godt humør og komme til tiden.

 

Husk at like artiklen:

Del artikel med dit netværk, så flere kan få gavn af vores viden:

Skriv en kommentar og del den på Facebook

Pernille Hjortkjær

Pernille Hjortkjær

Pernille Hjortkjær er BusinessCoach og PengeMentor i PE3A BusinessAntropologi. Pernille hjælper soloselvstændige og virksomhedsejere af mindre virksomheder med at sætte ord på drømme og skab den udvikling de drømmer om både privat og professionelt. Det skaber glade og effektive virksomhedsejere med autentiske, handlekraftige og stærke virksomheder. Pernille er forfatter til en række bøger: Fra Pionervirksomhed til netværksorganisation og Kender du dine medarbejdere?
Pernille Hjortkjær
Pernille Hjortkjær

Marselis Tværvej 4 | DK-8000 Aarhus | Telefon: +45 23 36 17 21 | Mail: info@pe3a.dk | CVR: 34136270

Handelsbetingelser | Forretningsbetingelser © Copyright 2015 PE3A

Har du fået din GRATIS GUIDE?
Close

Nu kan du - helt gratis - få min e-bog:

"Sådan spotter du jeres VIRKSOMHEDSKULTUR"

 

Vi sender dig samtidig vores nyhedsbrev, hvor du får endnu mere viden direkte i indbakken.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close