Sådan kickstarter du refleksionen

Pernille Hjortkjær

Uanset hvordan du tilbringer din sommer, så håber jeg, du tager dig tid til fordybelse og refleksion over de små og store ting her i livet. Måske har du læst mit blogindlæg om at være forundringsparat?

I dag får du en lille øvelse der holder dig forundringsparat og sætter gang i refleksionen.

Fokusér på dine vaner

En sikker vinder, når du skal holde dig forundringsparat er at være opmærksom på dine vaner og bryde dem. Beslut dig eksempelvis for at prøve én ny ting hver dag, som du normalt ikke ville gøre.

Det kan være alt lige fra at køre end anden vej end du plejer, eller sige ja i stedet for nej – eller omvendt sige nej i stedet for ja. Det vigtige er, at du er åben overfor, hvad dine nye valg bringer.

På den måde udfordrer du hele tiden dine egne vaner.

En lille ekstra øvelse

Når du er igang med at gå nye veje, så er det et godt tidspunkt med en mere konkret øvelse. Stil dig selv følgende spørgsmål i den nævnte rækkefølge. Så får du ryddet ud i en dårlig vane og etableret en god vane.

  • Hvad plejer jeg at gøre?
  • Hvad sker der når jeg gør som jeg plejer?
  • Hvad kan jeg godt lide, ved den måde jeg plejer at gøre tingene på?
  • Hvad fungerer ikke så godt ved plejer?
  • Hvad sker der når jeg gør det modsatte af, hvad jeg plejer?
  • Hvad kan jeg godt lide ved den “nye måde” at gøre tingene på?

Forestil dig nu, at du har frit valg på vane-hylden. Stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvordan skal min nye vane se ud?
  • Hvad er første skridt på vejen til min nye vane?
  • Hvilket skridt skal jeg tage i morgen?
  • Hvad har jeg brug for?
  • Hvem har jeg brug for?

Det tager tid at ændre en vane, så husk at opfølgningen er mindst ligeså vigtig som selve øvelsen. Så sæt allerede i dag en påmindelse op, så du bliver mindet om, at du er igang med at etablere en ny god vane.

 

Bliv forundringsparat nu – læs med her!

Brugbart? Del det med dit netværk!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>
*
*