Udviklingsledelse - en blogserie om, hvad du skal gøre, når virksomheden vokser

Udvikling er en nødvendighed – også i din virksomhed

I mange virksomheder er “udvikling” noget, der først bliver en del af dagsordenen, når ledelsen kan se, at der er et behageligt overskud på bundlinjen. I andre virksomheder er det sidste udvej, når virksomheden for længst er røget bagerst i køen.

I dette blogindlæg introducerer vi dig til en ledelsesstil, hvor udvikling er en fast del af ledelsesopgaven, så din virksomhed ikke halter efter konkurrenterne.

Budskabet er klart: Udvikling er ikke en luksus, det er en tvingende nødvendighed.

Den, der ikke udvikler, afvikler.

Hvad er udvikling?

Hvis jeg skal overbevise dig om, at udvikling er nødvendigt for din virksomheds fremtidige overlevelse, så er det første – og meget nærliggende – spørgsmål, jeg vil svare på: “Hvad er udvikling?”

Det er et nærliggende spørgsmål, for ordet udvikling bliver brugt i mange forskellige situationer lige fra udviklingsorganisationer, der arbejder for bedre levevilkår i u-lande, til virksomhedsudvikling.

Og det er den sidste af de to, vi fokuserer på her.

Jeg plejer at dele lederens opgave op i to: driftsopgaverne og udviklingsopgaverne.

Driften er eksempelvis løsning af kerneopgaverne ud til kunderne, daglig medarbejderhåndtering, kundehåndtering og uddelegering af arbejdsopgaver. Kort sagt: Driften omfatter alle jeres eksisterende aktiviteter.

Udviklingsopgaverne fokuserer på nye produkter, strategier, organisationsformer. Kort sagt: Virksomhedens fremtid.

Og alt for mange ledere ender ensidigt med at fokusere på driftsopgaverne, der virker så presserende lige nu. Det kalder vi for driftsfælden, og det kan du læse meget mere om her.

Udviklingsledelse handler om at forudsige fremtiden

Udviklingsledelse er en proces, hvor virksomhedens ledelse forsøger at forudsige fremtiden. Det er en vigtig proces, fordi den sikrer, at virksomheden udvikler sig i en retning, der matcher den virkelighed, som virksomheden fremover skal være en del af.

Selvom det lyder som den lette løsning, så har vi hverken en krystalkugle eller heksekunst klar til dig, når du nu skal til at forudsige fremtiden. Vi har i stedet en værktøjskasse fyldt med de redskaber, der gør udviklingsarbejdet til en håndgribelig arbejdsopgave i din virksomhed.

Et af de værktøjer hedder virksomhedens udviklingsfaser. Det er en måde at dele virksomhedens udvikling ind i en række forudsigelige trin. De fire udviklingsfaser hedder:

  • Pionerfasen
  • Differentieringsfasen
  • Integrationsfasen
  • Associationsfasen

Og når du har lært at arbejde med dem, så er du i den grad klædt på til at forudsige mange af de ledelsesudfordringer du kommer til at møde i virksomheden. Så det skal du selvfølgelig lære på en god måde. Derfor har vi skrevet en ny e-bog, der gør det her kryptiske ord udviklingsfase let at forstå og arbejde med.

I vores e-bog “Fra pionervirksomhed til netværksorganisation – sådan fastholder du passionen, når din virksomhed vokser” lærer vi dig alt om organisationens fire udviklingsfaser, hvilke styrker og svagheder virksomheden har i de forskellige faser, og så giver vi dig tips til, hvordan du håndterer fremtidige forandringsprocesser med succes i din virksomhed.

Du kan købe bogen “Fra pionervirksomhed til netværksorganisation – sådan fastholder du passionen, når din virksomhed vokser” til bare 119 kr.

Køb bogen hos SAXO.com

 

Hvorfor skal jeg prioritere udvikling som en ledelsesopgave?

Vi kan jo starte med det helt korte svar:

Fordi udviklingsarbejdet er grundlaget for virksomhedens fremtidige overlevelse.

Et lidt længere svar lyder:

Udvikling er vigtigt, fordi det er her du beskæftiger dig med virksomhedens fremtid. Det skal du gøre på en struktureret og professionel måde, fordi dit arbejde med udviklingsopgaverne er det arbejde, der gør dig i stand til møde de forandringer, din virksomheder konstant støder på.

Det helt lange svar finder du i vores nye e-bog. Og faktisk allerede i den indledning, som du kan hente helt gratis her.

[Abonnér på serien] Motivation når virksomheden vokser

Dette blogindlæg er det første i vores serie om ledelse i udviklingsfaserne. Hvis du ikke vil gå glip af seriens resterende indlæg, så klik her og tilmeld dig, så går du aldrig glip af noget.

Har du hentet dit gratis kapitel?

Vi har udgivet bogen: “Fra pionervirksomhed til netværksorganisation – sådan fastholder du passionen, når din virksomhed vokser.” Du kan købe bogen hos SAXO her, eller hente et helt kapitel fra bogen kvit og frit lige her.

Ja tak, jeg skal have et gratis kapitel.

Pernille Hjortkjær

Pernille Hjortkjær

Pernille er grundlægger af PE3A BusinessAntropologi. Pernille hjælper ledere og virksomhedsejere i mindre og mellemstore virksomheder med at forandre virksomhedskulturen, når markedet ændrer sig (disruption), når virksomheden vokser eller når virksomheden fusionerer. Pernille er uddannet antropolog med speciale i virksomhedskultur, ledelse og kommunikation - og har sidenhen uddannet sig til proceskonsulent og coach. Senest har hun en bestyrelsesuddannelse fra Aarhus Universitet bag sig hvor fokus er på SMVere. Pernille er forfatter til en række bøger: Fra Pionervirksomhed til netværksorganisation og Kender du dine medarbejdere?
Pernille Hjortkjær
Pernille Hjortkjær
Brugbart? Del det med dit netværk!
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.