KickOff på nytåret – for dig og dit team?

Godt nytår!

Er du klar til at skyde det nye år i gang med et sandt Nytårs KickOff?

For elsker du ikke også bare den der boblende, frisættende, håbefulde energi der opstår omkring nytår?

Du ved, den der helt særlige følelse af en helt ny kalender foran dig? Helt eller delvist tom endnu?

Jeg synes ihvertfald, det er som om alle muligheder står lidt ekstra åbne lige der i de første uger af det nye år.

Og måske ekstra meget her i år, hvor Covid-19 i den grad har gjort det ret uforudsigeligt om de ting der er i kalenderen overhovedet bliver til noget.

Og faktisk findes der ikke nogen bedre anledning til at lave et sandt kickoff på det nye år, hvis du spørger mig.

Selvom vi jo sådan set til hver en tid – hver eneste dag – hvert eneste minut kan beslutte os for at starte på en frisk.

Et kickoff til at:

Begynde at gøre noget nyt.

Få nye bedre vaner.

Stoppe med at gøre dét der ikke længere giver mening.

Uanset om det er i dit privat- eller arbejdsliv.

Hvorfor et KickOff særligt ved nytårstide?

Nytåret kan altså noget helt særligt i forhold til at ændre vaner, rydde ud i gamle overbevisninger etc.

Fordi det netop så markant signalerer et skifte i vores samfund og tid.

Et nyt kalenderår med nye budgetter, opgaver og gøremål for de fleste.

De lysere videre vi rent vejrmæssigt går imod her på den nordlige halvkugle.

Og med de forhåbninger og drømme det netop sætter i gang for mange.

Det er alt dét, vi arbejder med at sætte ord på og gøre både luftigt, stort og drømmende – og meget konkret og handlingsorienteret på én og samme tid til et Nytårs KickOff.

Hvad er et Nytårs KickOff?

Et Nytårs KickOff er nemlig en workshop enten for dig alene som leder eller sammen med dit team.

Til Nytårs KickOff arbejder vi med at give lys og liv til jeres tanker og drømme for året ved at sætte ord på netop dem – både individuelt og sammen som team.

Men vi nøjes ikke med “bare” at beskrive drømmene og tankerne.

Vi sætter også konkrete handlinger på, som kan hjælpe jer hver især til at tage de første skridt i retning af at jeres drømme og intension for året.

Altsammen i en hyggelig og højstemt nytårsatmosfære tilpasset præcis jeres ønsker.

Måske skal vi tænde et bål og brænde alle det forgangne års dårligdomme af på?

Måske skal vi skåle i et glas bobler for det nye års muligheder?

Måske skal vi synge en sang?

Eller give den gas til et stykke fed musik?

Kun fantasien sætter grænserne.

Det afgørende er, at vi laver et Nytårs KickOff, der passer perfekt til dig og dit team.

Vil du høre mere? Så send mig en mail på pernille@pe3a.dk eller sms på 23361721.

Brugbart? Del det med dit netværk!
  •  
  •  
  •  
  •  
  •